Facilitatortræf 2023 – Tak for i år
Facilitatortræf 10 års jubilæum – netværk, inspiration, metoder til værktøjskassen for dig der interesserer dig for facilitering
Fredag d. 25 august 2023
AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet)
Enghavevej 82B, 2450 Kbh. SV
HERFRA HVOR VI STÅR
Facilitatortræf 10 års jubilæum – netværk, inspiration, metoder til værktøjskassen for dig der interesserer dig for facilitering
10
Workshops
150
Deltagere
1
Dag
2023 er udsolgt!!
Det er desværre ikke længere muligt at købe billetter til træffet i 2023. Du kan dog holde øje med LinkedIn gruppen Facilitatortræf i Danmark, om der er nogen, der ikke længere skal bruge deres billet.
HERFRA HVOR VI STÅR
For at finde den bedst mulige vej, er det en forudsætning, at du ved, hvor du står.
Det gælder også, når vi taler udviklingsprocesser og facilitering. Ved du hvor du står?
På årets facilitatortræf hylder vi de sidste 10 år med FACILITATORTRÆF, og stiller samtidig skarpt på “herfra hvor vi står” – lige nu – lige her.
Sammen og hver for sig kigger vi nysgerrigt bagud – bliver klogere på os selv som facilitatorer og lader os inspirere af vores fælles faglige felt.
- hvad indeholder din værktøjskasse?
- hvorfor er det netop disse redskaber?
- hvordan er de havnet der?
- og hvem er du egentlig som facilitator!
Om formiddagen hylder vi de første 10 år med Facilitatortræf gennem keynotes om facilteringsfeltet og udforskning af hvilke aftryk feltets udvikling har sat på din egen facilitering.
Om eftermiddagen er der workshops med nogle af tidens bedste facilitatorer der hver især står stærkt i egen metode og er parat til at GØRE en metode i praksis og undervejs invitere til at du SPØRGER til metodevalg og faciliteringsgrundlag.
Dagens fulde program
9.00 – 9.30 Tjek ind og morgenmad
9.30 – 10.00 Velkommen til
10.00 – 10.45 Keynote 1: Kenneth Agerholm “7 vigtige trends”
Præsentation: Kenneth Agerholm Keynote + invitation til webinar
10.45 – 11.15 Pause
11.15 – 11.50 Keynote 2: Ann Charlotte Thorsted “At bevæge mennesker”
Præsentation: Ann Charlotte Thorsted Keynote
11.50 – 12.25 Keynote 3: Mette Ullersted “Et markedsperspektiv – Hvad har flyttet sig?”
Præsentation: Mette Ullersted Keynote
12.25 – 12.30 Opsamling på formiddagen
12.30 – 13.15 Frokost og netværk
13.15 – 13.20 Meditation
13.20 – 13.30 Vælg workshop og gå til lokalet
13.30 – 15.00 Workshops.
Vælg mellem nedenstående (uddybende information om de forskellige workshops findes længere nede på siden).
- Alle kan tegne ! Gå fra 0-100 på 60 minutter. Faciliteret af Peter Levinsen
- Gruppecoaching er også facilitering. Faciliteret af Jens Henning Ravnsmed
- Faciliteringens kinderæg. Faciliteret af Mia Fihl
- Genoprettende facilitering: at være med de dybere lag. Faciliteret af Di Ponti
- Fælles retning med en fællessang. Faciliteret af Anders Greis
- Værktøjsvalget. Faciliteret af Katrine Schumann
- Sådan faciliterer du workshops i naturen. Faciliteret af Kristine Karlshøj
- Skab mening i den bæredygtige udvikling. Faciliteret af Marie Bergh Lødrup
- Den konfliktvillige facilitator. Faciliteret af Nina Jensen
15.00 – 15.30 Kaffe og netværk
15.30 – 16.30 Opsamling og afrunding af selve dagen
16. 30 – 17.00 Generalforsamling og valg af et nyt hold der planlægger Facilitatortræf 2024
17.30 – ? Jubilæumsfest og festmiddag på Banegaarden
Uddybende detaljer om oplægsholdere og workshops
Keynote 1: Kenneth Agerholm – 7 vigtige trends
På 14 minutter – Undersøger vi 7 vigtige trends indenfor facilitering de sidste 10 år. Sparker det op mod en global virkelighed hvor facilitering kan blive en mega-trend. Jubler et øjeblik over hvor langt vi er kommet. Og forsøger at sparker en bule i universet for at få gang i næste niveau.
Kenneth Agerholm har været med fra fødslen af Facilitator Træffet.Han er partner i FLOK – Facilitating organizational changes, medforfatter til bogen Online Facilitering, musiker, mv.
Keynote 2: Ann Charlotte Thorsted – At bevæge mennesker
Hvor vi tidligere primært tænkte facilitering som et spørgsmål om at forandre, udvikle nyt eller effektivt styre et møde eller en proces hen mod et foruddefineret mål, handler facilitering i dag også om “at bevæge mennesker”. Dvs. arbejde med indtryk som afsæt for meningsoplevelse. Facilitering i dag er derfor ikke kun et spørgsmål om at lede processer, men også at skabe øjeblikke af “ikke-kontrolbarhed”, det egentlige liv, og lade betydningsfulde forandringer opstå.
Forsker, underviser, facilitator og forfatter til bøgerne ”Den legende organisation” og “At tænke med hjertet – en grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi”.
Keynote 3: Mette Ullersted – Et markedsperspektiv – Hvad har flyttet sig?
Hvad siger markedet?
Hvad efterspørger kunderne? Både kunderne hos dig som selvstændig facilitator, og de interne kunder i den organisation, du er ansat.
Nu og for 10 år siden. (Og hvad prøver vi at få dem til at købe i stedet? 😉)
Founder af Playmakers, udvikler af faciliteringsværktøjet “Toolbox med 107 metoder til at skabe engagement og ejerskab til processer”. Med forfatter til bogen “Facilitering af onlinemøder” og på vej med ny bog.
NI SPÆNDENDE WORKSHOPS
Dygtige og erfarende facilitatorer afholder hver en workshop, hvor du som deltager får mulighed for, at dykke dybere ind i den oplevede metode.
Stil spørgsmål til fx. hvorfor facilitatorer gjorde, som denne gjorde – gå i meta sammen og bliv klogere på den oplevede metode.
På dagen vælger du en af følgende workshops:
1) ALLE KANTEGNE ! GÅ FRA 0-100 PÅ 60 MINUTTER
– Faciliteret af Peter Levinsen; Passion2improve.com og FutureFactor.dk
Kan du skrive bogstaverne, så kan du tegne! I højt tempo får du tips og tricks til at tegne: ansigter, kroppe, teams, dialogbobler m.m. og du afslutter med at tegne din strategiplan ud fra 6 HV-spørgsmål. Få nye færdigheder, som du kan bruge resten af livet!
2) GRUPPECOACHING ER OGSÅ FACILITERING
– Faciliteret af Jens Henning Ravnsmed; www.2RF.dk
Hvordan skaber vi flow, udvikling og godt samarbejde i et team, så teamet når de relevante mål og performer bedst muligt? Deltagerne i workshoppen får indblik i gruppecoaching som metode. Det kan anvendes både i traditionelle teams og andre grupper, der skal arbejde sammen. I bliver præsenteret for en case og I får konkrete teamcoaching værktøjer med hjem.
3) FACILITERINGENS KINDERÆG
– Faciliteret af Mia Fihl, Lektor på KP, udvikler af Konsulentuddannelsen & partner på uddannelsen Kropslig Læringsfacilitator hos Core Energy
På denne workshop lukker Mia Fihl op for et faciliterings kinderæg, hvor både kropslige, visuelle og kognitive greb går hånd i hånd. Du vil blive inviteret med på en rejse ind i din egen facilitering med hjælp fra de tre typer af greb. Workshoppen giver en OPLEVELSE af, hvordan grebene virker, når Mia faciliterer en læreproces med din facilitering i centrum.
4) GENOPRETTENDE FACILITERING: AT VÆRE MED DE DYBERE LAG –
Faciliteret af Di Ponti; pontiprocesses.work
Gennem øvelser og refleksioner arbejder vi på at være lydhøre overfor de dybere lag af smerte, magt og retfærdighed som spiller ind i alle faciliterede gruppeprocesser. Vi arbejder med genoprettende processer som dyb lytning, finde reel støtte og introducere “dørkarmens facilitering” – berørt indefra, opmærksom udenpå, bevidst om æren ved at være vært til at lade dialogen opstå og en bedre balance komme til.
5) FÆLLES RETNING MED EN FÆLLESSANG
– Faciliteret af Anders Greis: AndersGreis.dk
Deltagere på workshoppen samarbejder om at skrive en fælles sang om facilitering. På den måde får du praktisk indblik i, hvordan man skaber fælles retning og stimulerer holdånd gennem en fælles sang. Vi arbejder bl.a. med kreative skriveteknikker, visionsafklaring og rollefordeling i kreative processer for at løfte teamets værdier og formål op i en fælles sang, deltagerne selv har skrevet.
6) VÆRKTØJSVALGET
– Faciliteret af Katrine Schumann; katrineschumann.dk og faciliteringsuddannelsen.dk
De fleste facilitatorer ELSKER deres værktøjer og at få værktøjskassen suppleret op. Men hvordan vælger og sammensætter vi egentlig de rette processer, når vi laver et mødedesign? I workshoppen afprøver vi et værktøjs-vælger-værktøj på en konkret case; opdager, hvordan vi har forskellige præferencer og søger at kvalificere de valg vi træffer.
7) SÅDAN FACILITERER DU WORKSHOPS I NATUREN
– Faciliteret af Facilitator og vandrecoach Kristine Karlshøj: www.karlshoej.co og www.vandrecoaching.dk
Tendensen mod et mere regenerativt samfund gør, at naturen inddrages mere, når vi er på arbejde. Flere samtaler, møder og workshops foregår udenfor. Men hvordan faciliterer du en workshop eller et møde UDENFOR? Hvad skal man være opmærksom på? Jeg giver dig min opskrift, så du kan gå i gang med outdoor facilitering imorgen.
8) SKAB MENING I DEN BÆREDYGTIGE UDVIKLING
– Faciliteret af Marie Bergh Lødrup, Chefkonsulent & Facilitator
Deltagerne i workshoppen får indblik i, hvordan involverende processer kan designes, så der bliver åbnet for noget af det, der fylder i den bæredygtige udvikling. Vi arbejder med balancen mellem en lille smule oplæg og RIGTIG meget proces, så det er deltagerne selv, der kan skabe mening i feltet.
9) DEN KONFLIKTVILLIGE FACILITATOR
– Faciliteret af Nina Jensen, Organisationspsykolog med speciale i bevidste udviklingsprocesser, Cosma
Som konfliktvillig facilitator er du en invitation til gruppen – til at tolerere disharmoni, til at åbne og sanse mere og til at få omsat konfliktens data til klarhed, forbundethed og beslutningskraft. På workshoppen skal vi arbejde med at sætte en intention samt øve i at rumme sig selv i mødet med konflikten. Dette styrker muligheden for at kunne respondere med lige netop det, situationen kalder på.
Følg med i træffet FØR træffet
Traditionen tro vil bestyrelsen invitere til deltagelse, opfordre til workshopbidrag og opdatere udviklingen i programmet via LinkedIn-siden Facilitatortræf i Danmark
Her kan du slå notifikationer til, hvis du ikke vil gå glip af nyt.